Varenummer
ISBN:978-87-90996-84-0
250,00 kr.

Om bind 2: Bogværkets bind 2 er skrevet af Ivan Tafteberg Jakobsen. Her gennemgås den tekniske og matematiske baggrund for navigationen over indlandsisen og detaljer i de observationer Peter Freuchen har noteret i sine dagbøger. Freuchens pejlinger på Nordøstgrønlands kyst sammenlignet med moderne kort giver et billede af ekspeditionens positioner med ekstraordinær præcision, og analyser og beregninger på baggrund af observationsskemaerne kaster nyt lys over ekspeditionens faktiske forløb og hvorfor ekspeditionen var tæt på at ende i en katastrofe. De fire ekspeditionsdeltagere kom til at følge en rute på tilbagevejen, der lå væsentlig længere mod nord end de troede, og beregningerne viser, at den forklaring som hidtil er blevet givet på årsagen hertil, ikke holder.

Begge bind er suppleret med såvel originale fotografier fra ekspeditionen som dokumenter fra Arktisk Instituts arkiver, herunder også originale kort og kortstumper som ekspeditionen har haft med; disse spiller en stor rolle i begge bind.

Udgivelsen er et samarbejde mellem Matematiklærerforeningen og Arktisk Institut.

Ivan Tafteberg Jakobsen: Mysteriet på indlandsisen. 1. Thule-ekspedition. Originale dagbøger og nye beregninger. Bind 2.