NANOK

NANOK

NANOK - Hochstetter station

Om NANOK

Nordøstgrønlandsk Kompagni NANOK er en privat, nonprofit organisation stiftet i 1992 på baggrund af det tidligere Østgrønlandsk Fangstkompagni NANOK A/S, grundlagt i 1929.

NANOK's formål er bl.a. at bidrage til udbredelse af kendskabet til Nordøstgrønland og dets kulturhistorie samt at bidrage til sikring af områdets kulturminder og bygninger.

NANOK består af en privat kreds på syv personer, kaldet Bestyrelsen. Disse er Peter Schmidt Mikkelsen (direktør), Jens Erik Schultz, Tommy Pedersen, Palle V. Norit, Søren Rysgaard, Fritz Ploug Nielsen og Jesper Mølbak Stentoft. Nanoks revisor er Aka Lynge. Foruden Bestyrelsen deltager en række enkeltpersoner i NANOKs arbejde. Al arbejde i NANOK er frivilligt og ulønnet.

NANOK er ikke nogen forening og kan desværre heller ikke optage medlemmer. De få ekspeditionsdeltagerne håndplukkes altid af Bestyrelsen, og der findes ikke nogen venteliste. Desværre.

NANOK udsender hver sommer et felthold typisk bestående af 5 – 10 deltagere fordelt på to eller tre hold, der i 3 – 5 uger arbejder i Nordøstgrønland. Resultatet af dette arbejde dokumenteres og offentliggøres i en feltrapport. I årene 1991-2011 er der udsendt i alt 126 NANOK'ere til Nordøstgrønland.

NANOKs arbejde finansieres af Aage V. Jensens Fonde. Kompagniet støttes desuden af en lang række private bidragydere. Blandt sine mange gode samarbejdspartnere tæller NANOK bl.a. Royal Arctic Line (RAL), Norlandair, Air Greenland, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Grønlands Selvstyre, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Grønlands Naturinstitut, Polar Logistics Group (POLOG), Slædepatruljen Sirius, Forsvarets Vagt Mestersvig og Logistikcenter Grønland (LCG).

NANOK har siden 1991 renoveret og vedligeholdt over 40 kulturhistoriske bygninger og har for denne indsats ved mange lejligheder modtaget støtte og anerkendelse, bl.a. fra Grønlands Hjemmestyre samt Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Se fx Landsstyrets støtteerklæring 1997Hjemmestyrets bevilling 1997, Emil Rosing mindeord for Mogens Graae 1999, Grønlands Nationalmuseums støtteerklæring 2005, Hjemmestyrets hensigtserklæring 2006, Grønlands Klimacenters støtteerklæring 2010, Grønlands Nationalmuseums samarbejdserklæring 2010

NANOK har i årene 2003-07, på opfordring af Grønlands Hjemmestyre, gennemført en systematisk nyregistrering af samtlige mere end 300 kulturhistoriske bygninger i Nordøstgrønland. Registreringerne er vederlagsfrit stillet til rådighed for Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk. Et meget omfattende materiale fra registreringen, herunder fotos og GPS-positioner, er nu publiceret i bogen "North-East Greenland 1908-60. The Trapper Era" (Scott Polar Research Institute, University of Cambridge, 2008)

Hytternes klassificering og status

I december 2006 blev arbejdsgruppen, nedsat i 2003 af Hjemmestyret, enige om en fremtidig klassificering af de gamle nordøstgrønlandske bygninger (hytter, stationer og huse) - i daglig tale blot kaldet "hytter" . Klassificeringen, der er baseret på et oplæg fra NANOK, inddeler hytterne i fire forskellige bevaringsmæssige kategorier (A, B, C & D):

  • A) Beskyttes. Må ikke ændres, men yderligere forfald skal imødegås som bestemt af Nationalmuseet. Monitoreres. I alt 28 stk.
  • B) Vedligeholdes. Særlig lokalitet velegnet til istandsættelse og fortsat vedligeholdelse med henblik på rekreative formål. Vedligeholdelse kan ske gennem aftale med Nanok. I alt 93 stk.
  • C) Bevaringsfri. Lokaliteter hvor der ikke foretages nogen indgriben. Falder ind under de almindelige bestemmelser for området. I alt 247 stk.
  • D) Bemandede lokaliteter. Bevares af andre instanser. I alt 7 stk.

Fordelingen kan ses i ABCD hyttekort Nord og ABCD hyttekort Syd. En detaljeret beskrivelse af de enkelte hytter inklusive bevaringskategori findes i "North-East Greenland 1908-60. The Trapper Era" (2008).

Den nuværende vedligeholdelsesstatus for de gamle hytter kan ses i disse Statuskort Nord og Statuskort Syd. Lokaliteter markeret med rødt eller gult kan forventes at være i brugbar stand. Øvrige lokaliteter markeret med grønt eller uden markering (sort) kan derimod ikke forventes at være anvendelige.   

Læs mere om mennesker, dyreliv og steder i Nordøstgrønland:

Kontakt NANOK

Hvis du ønsker at kontakte NANOK eller har spørgsmål vedrørende de gamle hytter i Nordøstgrønland er du velkommen til at sende os en e-mail.

NANOK feltrapporter

Vore feltrapporter er tilgængelige online nedenfor:

Se uddrag fra bogenStørrelse
Feltrapport 20111.51 MB
Feltrapport 2010970.04 kB
Feltrapport 20091.04 MB
Feltrapport 20081.41 MB
Feltrapport 2007 1.85 MB
Feltrapport 20062.83 MB
Feltrapport 20051.61 MB
Feltrapport 20042.73 MB
Feltrapport 20031.46 MB
Feltrapport 20021.82 MB
Feltrapport 2001934.36 kB
Feltrapport 2000892.23 kB
Feltrapport 19991.21 MB
Feltrapport 199831.58 kB
Feltrapport 199722.32 kB
Feltrapport 199623.58 kB
Feltrapport 199523.72 kB
Feltrapport 199425.87 kB
Feltrapport 199324.15 kB
Feltrapport 199215.76 kB