Varenummer
9788799455515
468,00 kr.

NORDØSTGRØNLAND 1908-60

FANGSTMANDSPERIODEN - OG DENS SPOR I DAG

Denne udgave af "NORDØSTGRØNLAND 1908-60" beskæftiger sig med de samme temaer som originaludgaven fra 1994; men indeholder meget mere. Den er på i alt 592 sider - omtrent 50 % flere sider end 1994-udgaven. Der er mere end 1.100 nye og historiske billeder af hytter, mennesker og steder - næsten tre gange så mange fotos som originaludgaven. Bogen indeholder også en lang række nye oplysninger om hver eneste hytte, hus og station fra fangstmandsperioden, om folkene som har brugt dem, og om det arbejde der gennem de seneste 25 år er gjort for at bevare de historiske bygninger. Desuden har den fået et revideret register indeholdende mere end 2.500 opslagsord med henvisninger til hytter, personer, steder, fartøjer, ekspeditioner, dyreliv og meget andet. Alt dette har medført, at undertitlen er ændret til: Fangstmandsperioden - og dens spor i dag.

Praktisk dobbeltsidet bogmærke med landkort over alle hytterne kan tilkøbes separat. Det passer til bogen (250 x 190 mm) eller til opslagstavlen.

Bogens udgangspunkt

Nordøstgrønland havde i begyndelsen af 1900-tallet en spredt befolkning af en ganske særlig støbning: danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. De medbragte forsyninger til et par år samt en god portion mod og udholdenhed. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold i Nordøstgrønland. Bogen fortæller historien om de stationer, hvor fangstmænd, videnskabsfolk og slædepatruljer overvintrede, og giver et indtryk af de mange personligheder, som satte kulør på livet. Bogen er baseret på henved 500 forskellige kilder samt årtiers forskning i arkiverne, hos fangstmændene og i Nordøstgrønland.

Praktisk info

Forlag: Xsirius Books. Sidetal: 592 sider. Format: 260 x 190 mm. Tryk: 4-farve tryk på alle sider. Indbinding: Hardcover, robust matkacheret indbinding. Sprog: Dansk. Illustrationer: mere end 1.100 fotos og illustrationer. Register med over 2.500 opslagsord. Grafisk tilrettelæggelse: Mette & Eric Mourier. DtP og produktion: Kasper Monty og Jørgen Møller. Skrift: Garth Graphic. Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling.

Anmeldelser / omtale

Anmeldelser / omtale af tidligere udgaver

NORDØSTGRØNLAND 1908-60. Fangstmandsperioden - og dens spor i dag