GAEL HAMKE BUGT - YOUNG SUND
Gael Hamke Bugt og Young Sund-områderne rummer næsten alt det bedste, som Nordøstgrønland har at byde på: En storslået varieret natur og et rigt dyreliv. En spændende og til tider dramatisk historie. I dag er det den centrale og mest aktivitetsrige region i Nordøstgrønland. I Daneborg har den berømte militære slædepatrulje Sirius sit hovedkvarter. Ved Zackenberg/Daneborg forskningsstationerne har man gennem mere end 25 år forsket i naturen og fulgt klimaudviklingen helt ned i de allermindste detaljer.
Bogen har fået titlen GAEL HAMKE BUGT - YOUNG SUND, da det er gennem disse fjorde og deres forgreninger, at man kommer videre ind til et stor isfrit landområde, der måler ca. 100 km x 100 km - eller samlet set omtrent 10.000 km2.
GAEL HAMKE BUGT - YOUNG SUND er den tredje bog i serien: ”På opdagelse i Nordøstgrønland”. Bogserien er for enhver, der besøger Nordøstgrønland. Den er også til alle, der ikke har mulighed for selv at komme derop; men som alligevel ønsker at få kendskab til den enestående nordøstgrønlandske natur og områdets unikke historie.
Serienummeret og signeret variant
GAEL HAMKE BUGT - YOUNG SUND kan også købes i en speciel serienummereret og signeret variant. Begrænset antal (100 stk.)
Praktisk info
Normal udsalgspris: 398,00 kr. Sidetal: 171 sider. Format: 255 x 300 x 20 mm. Papir: 170 g. Indbundet med løst smudsomslag. Dobbelt-sprog: Dansk/engelsk. Mere end 250 fotos og illustrationer. Udgivelsesdato: 20. oktober 2022.
Andre bøger i serien "På opdagelse i Nordøstgrønland / Discovering North-East Greenland"
- KONG OSCAR FJORD (2020)
- KEJSER FRANZ JOSEPH FJORD (2021)
Kommende bøger i samme serie
- SCORESBY SUND (forventet 2023)
- HOCHSTETTERBUGTEN (forventet 2024)
- DOVE BUGT (forventet 2025)
