Varenummer
HP2015
298,00 kr.

Få en plakat med alle historiske hytter i Nordøstgrønland

Plakaten indeholder 342 fotos af forskellige bygninger (stationer, huse, hytter og ruiner) på forskellige lokaliteter i Nordøstgrønland. 

Under den såkaldte fangstmandsperiode i årene 1908-60 blev der langs Grønlands nordøstkyst opført et større antal stationer, huse og hytter. Fangstvirksomheden gik kort fortalt ud på at indfange polarræve og sælge skindene på de internationale markeder. Grundet det kolde klima udvikler rævene i Arktis en vinterpels af særdeles høj kvalitet; men om sommeren fælder rævene og kun skind fra dyr fanget i perioden november-april har værdi. Da besejling af Nordøstgrønland blot er mulig om sommeren, måtte fangstfolkene, eller pelsjægerne, derfor bygge sig nogle hytter til overvintring. Typisk boede 1-2 fangstmænd på en såkaldt fangststation. Herfra foretog de om vinteren ugelange slæderejser til deres rævefælder i et vidtstrakt landområde, hvor de havde opbygget et net af små rejsehytter til at overnatte i. Efter at fangstvirksomheden i løbet af 1950erne ebbede ud, begyndte Slædepatruljen Sirius i stedet at bruge hytterne til overnatning under deres slæderejser. Senere har utallige forskere, turister og andre rejsende nydt gavn af de gamle hytter.

Siden 1991 har Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok hver sommer på non-profit og frivillig basis vedligeholdt en række af de gamle historiske bygninger.

Hvis man kigger nærmere på plakaten, vil man opdage det forunderlige, at alle bygningerne på en eller anden måde er forskellige. Der er ikke to, der er helt ens! Hver af de 34 indsatte Nanok logoer markerer en lokalitet, der ikke findes noget kendt foto af. 

Plakat størrelse: 70 x 100 cm. Offsettrykt på 170 g Silk-papir.

Hut poster